Projekt
nr. 40
PALAVERHYTTEN
(Perfomance/installation)
Malene
Halvkjær Pedersen, billedkunstner, ProKK
Katrine Faber, skuespiller/stemmekunstner, gæst DK
Palaverhytten
som metafor er lånt fra Dogon folket i Vestafrika.
Det er en
symbolsk såvel som funktionel hytte/konstruktion som
bruges som ramme for
samfundets løsning af konflikter.
Arbejdet med palaverhytte-temaet bliver et møde i
improvisationens rum mellem
fortælling/stemmekunst/lyd og skulptur/form. Vores
palaverhytte symboliserer såvel
muligheden for mangfoldig og ligeværdig dialog mellem
mennesker, som vort
samarbejde med alle dets ideer, diskussioner, bestræbelser,
veje og vildveje.
Vi har en historie i baghovedet, når vi arbejder med
Palaverhytten i Filmbyen.
Nemlig fortællingen om et forladt teater i en ørkenby.
Historien beretter, at stemmer
og lyde fra det liv som engang udspillede sig dér,
skal være indprentet i væggene,
sådan at besøgende stadig kan opleve at høre
lydbilleder fra en svunden tid.
Vores mål er at skabe et rum i kontinuerlig forandring.
Et rum med skulpturelle
objekter der hele tiden kan vokse og brydes ned under påvirkning
af lydbilleder
bestående af både konkrete udsagn og mere abstrakte
kompositioner. Rummet bliver
til i en pulserende bevægelse af lyd/tekst og form
der kommer og går.
Katrine Faber
Historiefortæller som fortæller med ord, lyd,
krop, billeder, sange, musik,
bevægelse, rum, former og landskaber. Fortællingen
går i dialog med andre
kunstarter og udvikler sig hele tiden. Den krydser grænser
og udforsker og skaber
bro mellem urgamle og helt nye landskaber.
Malene Pedersen
Billedkunstner som arbejder med skulptur og installationer
hvor forholdene mellem
krop, objekt og rum bliver undersøgt. Mange af arbejderne
er stedsspecifikke. De er
opbygget på et bestemt sted, forholder sig til dette
sted og eksisterer kun dér i en
afgrænset periode. Skrøbelighed og forgængelighed
er vigtige temaer i arbejdet.
Katrine og Malene er begge
medlemmer af kunstnergruppen "Det Perifere Selskab"
www.detperifereselskab.dk hvis formål er at eksperimentere
med tværæstetiske
udtryk og alternative arbejdsrum.
Drøm.
Jeg har engang drømt at jeg så en leopard komme
forbi mig i sneen.
Den havde de fineste diamantbesatte sko på hver af
de fire elegante poter.
Jeg har siden spekuleret som en gal over , hvorfor den havde
taget de sko på og hvor den skulle hen lige den dag..
En anden gang drømte jeg også at jeg var i
en kæmpe stor kirke.
Den lignede Peterskirken i Rom . Store runde kupler og mægtige
hvælvinger.
Jeg sang. Min stemme var stor som et orgel. Den fyldte hele
rummet.
Min stemme brusede og bølgede. Jeg var beruset. Jeg
var salig.
Jeg har også engang drømt, at jeg var en sten.
En meget smuk og særlig sten.
Ikke en hvilke som helst sten. Nej, jeg hang i luften og
var en del af noget større.
Men det kan jeg altid fortælle dig om en anden gang.
