Kroppen som slagmark

Installation * Video * Skulptur * Foto

Værkerne i denne gruppe tager afsæt i kropslig eksistens, med kroppen som visuel og social smittebærer.

Gruppen har primært valgt at bruge kollektivet som et forum, hvor ideer til individuelle værker kunne diskuteres med henblik på værkernes indbyrdes sammenhæng. Et formelt dogme for gruppens arbejde blev, at hud eller hudfarve skulle være til stede i alle værker.

Værkerne og kunstnerne har undervejs smittet af på hinandens form og udtryk og har fokus på spejlingen som smitte. Resultatet er blevet 5 værker, der forholder sig til det kropslige.

I dag søger vi kontrol over vort ydre. Vi blæser til kamp mod alderdom, skønhedsfejl og overvægt. Vi hylder skønhed, ungdom og den perfekte retoucherede og modellerede krop.

Mennesker giver og modtager accept og anerkendelse gennem bl.a. udveksling af blikke. At blive nægtet denne spejling er at blive nægtet ’væren’ og en plads her i verden.

I værket Little Snow White and the Big Body Mass Infection af Bodil Andersen Porse og Ulla Scheinemann, anvendes spejling på flere planer.

Spejlet er her en katalysator til nedbrydning af individets egen 'væren'. Det reflekterer en reproduktion af stedmoderens kropslige selvbillede i misforhold til de eksisterende æstetiske regelsæt for krop.

Filmen parafraserer over folkeeventyrets fremstilling af den universelle dødsangst og higen efter ungdom - det moderne menneskes kamp mod det uundgåelige kropsforfald.

Filmen er optaget med håndholdt kamera og få dogmeregler. Den er fortrinsvis filmet i hvid, rød og sort - inspireret af beskrivelsen af den underskønne og uskyldige eventyrfigur Snehvide, der " har hud så hvid som sne, læber så røde som roser og hår så sort som ibenholt “.

 ’Little Snow White and the Big Body Mass Infection’
af Bodil Andersen Porse og Ulla Scheinemann. Video, 6:04

Kroppen er en social smittebærer for idealer i konstant bevægelse. Som individer i flok, spejler og forsøger vi at mime samtidens dominerende æstetiske regelsæt.

Because I'm Worth It af Marianne Steenholdt Bork, forholder os realiteterne om aldring og forfald.
Værket arbejder med sammenstød mellem skind og spejl, hårdt mod blødt, forgængelighed versus evighed. Det rummer en morbid kommentar til vores forhold til den naturlige krop, som vi i den vestlige verden kæmper mod med til stadighed mere yderliggående midler.

Because I'm Worth It – en fotoskitse af Marianne Steenholdt Bork. Skind, spejl.

Samtiden rummer i sig en tabuisering af død og forfald. Dødsangsten er en flugt fra en krop som er underlagt en skrøbelighed vi ikke kan kontrollere.

Objekt 1 af Helle Vinter. 80x50x22 cm.

I værket Objekt 1-3 af Helle Vinter, behandles kropslige fornemmelser og sanselighed - metallets konstans kontrasterer kroppens skrøbelige forgængelighed. Farverne leder tanken hen på sygdom og visualiserer kroppens tilstand og følelser.

Objekt 1, 80x50x22 cm
Objekt II, 190x105x25 cm
Objekt III, 210x70x28 cm
 
Flere af værkerne har huden som det centrale. Pia Stuer Lauridsens Hud 49 kan anskues som en art hudkatalog, hvor særkender, 'fejl' og individualitet kommer til syne. De 49 hudnære portrætter er lavet på baggrund af observationer af nordeuropæisk, afrikansk og asiatisk hud.

Hud 49 af Pia Stuer Lauridsen. Assistenter Allison Barry Rosenlund og Ulrik Lund. Mixed
media på birkefiner 20 mm, 49 brikker á 13X20 cm

Værkets placering på gulvet spiller op til den mere monumentale og horisontale fotofrise på væggen, og formatet - de 49 rektangler - fremstiller huden i en systematisk og maskinel form, som udfordrer det levende og organiske.

Fotofrisen Rygmærker efter ide af Anette Fausø reflekterer over det almentmenneskelige behov for at være en del af et fællesskab. At eksistere er at blive set. At 'være' er i første instans at blive anerkendt – og her er kroppens fysiske udformning den første bastion.
Huden, kroppens 'emballage' udtrykker vores allerinderste behov med ordene 'Se mig rør mig elsk mig', og rygmærkerne sender her et signal modsat rockernes – nemlig den nøgne sandhed.

Værket er en ca. 18 m. lang ophængning bestående af 18 fotos af rygvendte overkroppe
bemalede med bogstaver.

Hvad er vundet i denne kamp mod det uperfekte og hvad er tabt i denne hyldest af perfektion?

Kunstnere: Allison Barry Rosenlund, Annette Fausø, Ulrik Lund, Jane Pedersen, Bodil Porse, Marianne Steenholdt Bork, Helle Vinter, Pia Stuer Lauridsen, Ulla Scheinemann.