Projekt
nr. 30
DIALOG
AARHUS - BERLIN
(installation)
Ole
C Hansen, billedkunstner, ProKK
Kristen Forster, billedkunstner, gæst, Berlin /Tyskland
"Dialog
Aarhus-Berlin"/Ole C Hansen og Kristen Forster.
Med opholdsted i henholdsvis Aarhus (Ole C Hansen) og Berlin
(Kristen Forster) er iværksat en dialog med udgangspunkt
i en fælles fascination af urbanitet, kunst og emner
af mere privat og eksistentiel karakter. Hensigten har været
at lade de to byers forskellige stemninger være bestemmende
for dialogens forløb. At der 'tales' fra to markant
forskellige lokaliteter har været en pointe - vi har
ønsket den spænding og gensidige nysgerrighed,
som er skabt af forskellen og distancen.
Dialogen er blevet opfattet som sagen selv, spørgsmål
og emner er skiftet undervejs. Værket er tænkt
som en løbende dokumentation af dialogen. Bordet
af brugte planker er lavet til lejligheden.
Rent praktisk er kommunikationen foregået via mail,
telefon og almindelig postforsendelse.
Oh Ole!
Når man i Dk tænker på Århus, er
det domkirken, cafeerne, bugten, skoven, vadestedet og kvinderne
man først tænker på. I Berlin tænker
man på... tæpperensning
Kræn
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Kræn
Beklager at svaret har måttet lade vente lidt længe
på sig. Men jeg har været hyret ind til udstillingsopbygning
i Kunstbygningen - udstillinger, der åbnede i fredags.
At svaret så ovenikøbet ser skamløst
letkøbt ud gør det jo kun mere pinligt. Men
altså - der har været flere ting i spil. Jeg
synes, det er et morsomt fund, at der står 'www.aarhus-berlin.de'
i dit billede, og det er en glimrende indledning. Jeg endte
dog med at se bort fra det skiltemæssige mod til gengæld
at snuppe nogle af farverne, og sætte dem i en anden
ramme, give dem en anden behandling.
Det er den gule (eller en der ligner meget), der er smurt
på en gammelt kvadratisk smørrebrædt
med rødt plastiklaminat (det er svagt marmoreret).
Det er gammelt og består af træ i midten, hård
masonit tror jeg. Det har altså en materialitet, og
det har været en brugsgenstand. Og farven ligner fed
margarine (det er oliemaling).
Fed mad og spirituel kontemplation! Og gult som lys, skin
eller falsk guld. Lutter forvirrede spørgsmål.
I øvrigt har jeg overvejet at lave nogle multiples
af disse smørebrædder. Der er seks-syv stykker
endnu. Bare male dem gule - ens og alligevel lidt forskellige.
Hvad siger du til det?
Venter med spænding.
Ole
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Wallah
Fint svar! Og jeg synes osse det er en god
idé at man kan få en lille Richter med hjem
til billige penge. Jeg har selv haft det i baghovedet hele
tiden, med er ikke kommet på noget brugbart endnu.
Jeg er iøvrigt næsten klar med et svar..måske
idag. Du får det med posten i løbet af ugen
Du behøver bestemt ikke undskylde dit indlæg,
mit ser mindst ligeså letkøbt ud. Nu er der
jo ikke noget galt i at købe let, lad os lige få
det på plads
Apropos Richter jeg så en udsendelse
med ham i anledningen af en udstilling i Tate tror jeg det
var. Han virkede meget hemmelighedsfuld og var ikke meget
for at kommentere sin kunst. Jeg så også en
udsendelse med Anselm Kiefer. Jeg havde troet at han måske
var en af tysk historie tynget alvorsmand, men nej. En smilende
utrolig sympatisk mand, der venligt svarede på alle
ikke altid lige præcise spørgsmål. Det
er helt klart et menneske der stadig søger og lisså
fuld af spørgsmål som af svar. Et menneske
man kunne tale i dagevis med tror jeg. Behagelig overraskende.
Nå jeg må ned og købe
en kuvert til mit spidsfindige, letkøbt udseende
svar til dig
Kræn
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Ole,
Så er svaret klar til afsending. Det
består 3 (ubrugte) karklude i rød, gul og blå,
et brev fra min mor, kuverten fra brevet med grøn
plastik stukket i, og en hvid serviet.
Jeg vedlægger to billeder så
du kan se hvordan det skal lægges op. Fordi det er
så uprætentiøse effekter, er præcisionen
så meget desto vigtigere.
I bunden lægges den røde karklud,
derefter kuverten i øverste venstre hjørne,
så to af siderne flugter med karkludens kant. Derefter
lægges de andre objekter, så der dannes et rødt
kors. Det vigtigste er at korset bliver så regelmæssigt
og prægnant som muligt, at der stikker dele af karkludene
og brevet ud af det røde felt, er tilstræbt.
Brevet placeres i nederste højre hjørne med
ordet " Mor" yderst og nederst. Det er vigtigt
at kuverten er åben så man dels ser at der er
noget i, dels at man bemærker symmetrien i kuvertens
afrevne, utålmodige åbning.
Hen over det hele placeres en hvid papirserviet,
der er tynd nok til man kan ane det underliggende,
det nederste højre hjørne er bøjet
op så man kan se ordet " mor" i brevet.
( jeg sender et lille forråd servietter med). Der
skal på ingen måde tilskyndes til at kigge under
servietten, men bliver publikum nysgerrige, måske
ansporet af brevet og "mor", er det helt ok. Det
kan være at de måske ikke for lagt servietten
præcist tilbage igen og om man skal fjerne servietten
helt efter værket jo engang er "defloreret",
ved jeg ikke. I al fald er det vigtigt at servietten ikke
bliver fedtet og nusset og stadig har en karakter af opdækning.
Ak ja Ole så meget for så lidt.
Jeg skal nok gøre mine følgende svar mere
ligetil. Som du ser, har jeg besvaret din smørebrædtRichter
med en karkludeDalsgård. Mor. På den måde
har vi dækket hele den europæiske modernisme
fra tidlig dada op til de postmoderne tyske malere. Til
din kulinariske køkkenregion har jeg lagt hygiejne,
hvidhed, navlestreng. Ufarligt, nærmest resignerende.
Tilsyneladende.
For man kan læse brevet fra min mor.
Det er på tysk, men oversat står der ( jeg skal
lige nævne at paven var i Berlin)"...Og hvordan
går det med Paven. Når du skriver, at han vil
deltage i maraton, så mener du da vel ikke, at han
vil løbe med? På sine blege tynde ben kommer
han vel ingen gang 5 meter. Han er mig så vederstyggelig,
og jeg forbinder ham altid med en usympatisk, hyklerisk
myrrah-stank og tøj, der ikke er blevet luftet"
Vi har altså her at gøre med
den mest ætsende kritik af Pavestaten, siden Luther
slog sine 94 teser op på porten i Wittenberg ! Derfor
den hvide serviet! Værket, Ole, dækker ikke
kun modernismens udvikling, men kommenterer og kritiserer
også 1500 års europæisk religions og idéhistorie.
Det kan være det ligner tre karklude og et brev hjemmefra,
men...
Under alle omstændigheder så
går jeg ned og sender det nu, så du har det
nok i overmorgen.
Kh Kræn
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Kræn
Kalkes der nu kirker igen? Og hvorfor så
puritansk? Er billedet et udtryk for en af karklude og hvide
servietter undertrykt vitalisme artikuleret af din gamle
MOR i form af en nedgørelse af tynde og blege ben,
mangel på fysisk udholdenhed, uluftet tøj og
myrrah-stank?
Næ, se hvad der kommer her - en rigtig sejrherre (med
lumre associationer til noget racerent herrrefolksagtigt).
Mon din mor vil synes om den? Den udtrykker ihvertfald mere
kropsdyrkelse end spirituel kontemplation.
(Skulpturen er et eller andet sted i huset, men endnu ikke
fundet - du får et billede snarest)
Ole
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Kræn igen
Den førnævnte skulptur er ikke
til at opdrive, så det der skulle have været
et vitalistisk indlæg med ironisk undertone, bliver
så noget helt andet.
Der er åbenbart ingen vej udenom -
MOR.
Ja, du har jo selv slået temaet an.
Sikkert ikke tænkt så bogstaveligt - blot brugt
din mors brev som sætstykke - men lad mig så
bevidst misforstå og gribe chancen til... ja, til
hvad egentlig?
Mit indlæg ser også ret anæmisk
og puritansk ud, sådan rent æstetisk. En stabel
af tre bunker hvidt papir, nogle dokumenter, hvor man tydeligst
læser ordene 'KOPI' og 'NDSIGT'. Herover er lagt en
billig lommelygte, der er armygrøn og med en tilstræbt
klodset mekanisk form. Den er lagt op, så den ligner
en pibe, måske også et håndtag. Vigtigst
er at den kontrasterer det hvide bureaukratiske papir, ved
at associere til noget udendørs og noget der foregår
i mørke. (Måske den skal tændes og lyse
under udstillingen?).
Stikker man næsen tættere på,
er det muligt rent faktisk at læse brudstykker af
papirerne. Er man ikke alt for utålmodig er det også
let at opdage, at der tale om en kopi af en sygejournal
for en psykiatrisk patient indlagt 28.12.1999 med diagnosen
neurosis anxiosa.
Det er selvfølgelig min mors sygejournal,
der som bekendt endte med at begå selvmord i marts
2006. Modsat din mors håndskrevne og kærlige
brev, er dette skrevet ikke af min mor men om min mor. Den
kliniske distancering behøver ikke at være
urovækkende i sig selv, men i dette tilfælde
er den, fordi den understreger det tragiske indhold. Det
er ganske enkelt det mest rædselsfulde jeg nogensinde
har læst. Lommelygten er den hun havde med til Senegal
og formentlig har brugt i alle de sidste ti år hun
tilbragte hver vinter der. I den forstand repræsenterer
den en fuldstændig anden verden. En verden der forlængede
hendes liv betragteligt, men jo altså ikke kunne forhindre
det uundgåelige.
Vi høres ved
Ole
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Ole!
Det er stærke sager, du dykker ned
i og meget, meget vedkommende! Ja læg du bare vores
indlæg ind og foretag de tilpasninger du finder nødvendig.
Korrespondancen kan godt lægges op på bordet
(jeg havde selv tænkt at foreslå at den skulle
indgå i udstillingen) Der er også den mulighed
at man satte den i et gammelt ringbind i kronologisk orden,
sat op på højkant som modsætning til
de flade billeder og så der kom noget kontoragtigt
over opsætningen. man kunne evt vise den uncut, med
regibemærkninger som denne her, så tilblivelse
blev en del af udstillingen, altså noget "meta"
noget. Men du har sidste ord i forløbet eftersom
du jo står med de praktiske opgaver. Og måske
er det bedst at holde tingene klare. Men et indtryk af "postvæsen"
og korrespondance ville være ok. Og ja det ville være
bedst med lys i lommelygten i hvert fald så længe
batteriet holder.
Ja, stærke sager, Ole. Mit svar er
sendt i dag. Det benytter sig af flere af de bolde vi nu
har i luften. Den del af din mors smerte jeg bedst kan sætte
mig ind i er hendes rastløshed hendes søgen
efter et ståsted, et hjem. Om det det var i Afrika
eller i Ålborg. Et håb om at nå frem,
men en stændig fornemmelse af ikke at være det
rigtige sted og til sidst tvivlen om et sådan et steds
realitet. Kiefers Heimat, Celans formidable digt ( jeg kendte
det ikke, men er helt slået omkuld)( fuga betyder
flugt). Det er nok de tre kilder jeg har brugt i mit svar.
Det er en gennemsigtig kuvert med tre tegninger
i, der skal ligge i den rækkefølge de er sendt
i. Kuverten skal bare ligge på bordet, og folk er
velkomne til at åbne kuverten og se hvad der er i.
Eventuelt lægge dem op og glemme at lægge dem
tilbage igen. Gå på opdagelse. Referencerne
til Kiefer er jo så åbenbare at det næsten
er pinligt, men han ER jo bragt på bane, han ER et
af de ikoner som du og jeg ikke kunne og ville komme uden
om da vi skulle dykke ned i den maleriske materie i vores
unge dage ( sammen med Dalsgård og Richter)
Kh Kristen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hej Kræn
ET FUND!
(Det er en gammel tagplade af en slags zinklegering. Jeg
har ikke tilføjet det fremskredne forfald noget.
Blot lagt det frem).
Celan, Kiefer og hjemløshed. Jeg synes, det ser tilpas
trøstesløst ud...
Kh
Ole
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Wolle!
Det ser godt ud! Jeg var lidt i Tvivl om
bordets "grovhed", men zinkpladen understøtter
på fornem vis bordet. Jeg håber da ikke det
bliver for trøstesløst, feks mener jeg vi
bør satse på at have lys i lommelygten. Er
det muligt at instruere vagten om at tænde og slukke
den? Og evt skifte batterier? Jeg vil tænke på
noget i a4 størrelse. Kan der hænge noget over
den ende af bordet, feks en presenning med jord eller sådan
noget. ( det blir fanme noget blut und boden noget )Det
skal jo osse fungere æstetisk og der må du jo
melde om det er tilfældet. Jeg tænker på
noget. Det kan jo være det bare skal blive som det
er Eller lave en fælles afslutning
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fire fotos fra udstillingen
