Projekt
nr. 4
NÆRVÆR/FRAVÆR
(Installation)
Ann-Dorte
Nielsen, billedkunster ProKK
Marianne Tønnesen, billedkunstner ProKK
Barbara Katzin, billedkunstner gæst DK
Jens Svendsen, billedkunstner gæst DK/USA
Nærvær/Fravær
Det er gruppens intention at undersøge
hvornår vi oplever nærvær/fravær
i form af enten en tilstand imellem mennesker eller i det
konkrete kunstneriske værk.
Som for eksempel i naturoplevelser eller i abstrakte farvekontraster,
idet der gives vide rammer for tolkning..
At være nærværende vil sige at være
tilstede i nuet. Derfor ses nærværet også
på baggrund af et fravær. Et fravær af
alt overflødigt og uvedkommende i forhold til det
konkrete objekt/emne. Nærværet kan opleves i
glimt eller i en fokusering, i en neutral iagttagelse af
et emne eller en følelse, som i den enkeltes stregs
rytme og nærværet i linjeføringen.
I abstraktionen ser vi på hvornår der er nærvær
og dermed intensitet og en klar fokusering i værket.
Platantræet i byen.
I rækker står træerne i græsrabatten
mellem cykelsti og kørebane. Man registrerer dem
kun lige i forbifarten, de står der bare. En dag var
der noget som fangede mit øje. Jeg stod af cyklen
og gik hen for at se nærmere på en af stammerne
og blev en smuk oplevelse rigere.
Et microlandskab foldede sig ud i barken. At gå tæt
på detaljen, en stor verden af former og farver. Linjer
som slynger sig og danner forunderlige figurer og rytmer.
En fascination af abstraktionen i naturens mønstre.
En udvidelse af sanserne og oplevelse af nærvær.
At fange en stemning, lukke forstyrrende trafikstøj
ude - blot at være i nu´et.
Mødet imellem.
Husene i Mexico, kraftige farver i overraskende og dristige
farvesammenstød. Fire farver der kommer i spil, i
et intenst møde, når to huse mødes,
med hver deres farve på mur og sokkel.
En ældre kvinde i en smuk violetblomstret kjole siddende
foran en sienna farvet husmur, i samtale med sin søn,
i et menneskeligt, malerisk og nærværende nu.
At udtrykke intensitet og nærvær igennem konkrete
farvestriber, at få dem til at yde maximalt. Og dog
have en tråd til virkeligheden i dem : et tæppe,
en lysstribe, træ, eller jordens rødbrune farve.
Nærværet er en lang begyndelse.
I tegningen søger stregen ud i den tomme flade. Den
efterlader sigende spor. I det skrevne bliver stregen hæftet
sammen i symboler, i tegningen er stregen fri.
Det jeg ikke ser - ser jeg bedre - gennem
tillid - mit hasselnøddeøje - lukkes i perioder
- men intet øjelåg har hukommelse
Emely Dickinson
Deltagere:
Ann-Dorte Nielsen
Marianne Tønnesen
Barbara Katzin
Jens Svendsen