Tre kunstnere fra tre forskellige verdensdele har iværksat
et
uortodokst møde i udstillingsstedet Et
Cetera, Møllegade 5, Århus C.
Aram Brandt (Kurder) udfolder med meget blandede og
ukonventionelle
materialer den fineste og finurligste visuelle poesi
i skulpturel
form.
Eric R. Fajardo (Panama) sætter med vanlig præcision
vores
forestillinger om guerillakrig i et både
afvæbnende, tankevækkende
og humoristisk lys.
Ole C Hansen (DK) tager med sit komplekse og sammensatte
maleriske
sprog den nysgerrige med til de vildsomste og ikke altid
lige
fremkommelige egne.
|