Pressemeddelelse
Kunstudstilling på Hovedbiblioteket, Mølleparken.
Århus
Ved skulptør, Anne-Mette Arendt
Titel: Et godt knald
Tid: 02.04.09 - 18.04.09
Åben i bibliotekets åbningstid.
Ideen bag udstillingen er, at det faglige
og det fiktive blander sig sammen i menneskelivet
og gør os til det, vi er: håbefulde tosser
og tragiske helte. Sådan er det, og som professionel
billedkunstner har jeg arbejdet med dette tema i en
årrække. Via blandt andet sprogets dynamik
lokkes vores dømmekraft os på afveje
og vi føres ind i afkroge af sindet. Hvad får
en elskovslysten mand til at spise ikke en, men 30
piller Viagra. Dette er en spørgsmål,
som vi godt kan besvare: Han vil have en oplevelse
han kan prale af, og er een pille god medicin, så
må 30 piller være tredive gange så
god medicin. Denne mand fik et godt knald. Det var
så godt, at det sendte ham over på den
anden side, og han minder os om, at vi både
lever i en faktisk og en fiktiv dimension. Det fiktive
er de muligheder, vi ser for os, som i et syn. Det
faktiske er det der rent faktisk sker. Imellem de
to verdener er en sprække, som gør verdenen
til et spændende sted at være.
Udstillingen består af en iscenesættelse
af 10 mikro-tableauer, fem fiktive fra litteraturen
og fem faktiske fra dagspressen. Tableauerne er placeret
i bibliotekets landskab af faglitteratur og fiktion
og giver nogle visuelle impulser op mod bøgerne
og deres indhold.
|