Referat af debatmøde i Århus Kunstbygning den 24. september 2008

Trevor Davis (TD) Overstyrer af debatten. I diskussionspanelet er 3 afgående medlemmer af Kunstrådet: Torben Rasmussen (TR), Ansa Lønstrup (AL) og Trine Rytter Andersen(TRA)
Referent Anette Overgaard.

Trevor Davis indleder med at tale om ideologien som beskrevet i bogen fra Manifest07.
Kunst har altid behov for at udtrykke sig selv. TD fornemmer via Manifestbogen at der er en energi, lyst, vision og længsel efter noget andet på sinde. Hvordan kommer man videre derfra?
Åbner debatten med en række spørgsmål: Hvordan har kunsten det i Århus? Hvad har vi brug for i Århus? Har vi brug for nye organisationer? Nye konstallationer? Hvad har vi brug for i det offentlige domæne?

1: HVORDAN HAR KUNSTEN DET GENERELT I DANMARK?

Torben Rasmussen:
Ifølge TR er der to store opgaver eller problemområder.
Den ene opgave er at bevæge sig indenfor feltet mellem kunst og oplevelsesøkonomi. Nævner Aros som et godt eksempel på en institution, som kommer ud fra den gamle dannelsespolitik - kulturpolitikken (udstukket af Kulturministeriet) - men de agerer på oplevelsesøkonomiens præmisser og står dermed i dette mellemfelt.
Den anden opgave er at finde nye områder eller midler til kunstens virke. Førhen var der langt større generøsitet i forhold til kunstnere og deres arbejde. Det er der ikke længere, derfor må kunsten være afsøgende.

Trine Rytter Andersen:
Sidder også i BKF hvor hun ser billedkunstnernes forhold og hvor hun især ser to tendenser;
Dels, at de gode kår for gallerierne og messer, som både professionelle og amatører har nydt godt af er for nedadgående og vi vil derfor - regner hun med - komme til at se endnu større konkurrence.
Desuden mener TRA, at billedkunst har et særligt problem, fordi der ude i det almindelige liv er det indtryk, at billedkunst skal kunne forståes af alle. Det er "forbudt" at bruge fagterminologi og derved mister billedkunsten sine faglige særkender og faget udviskes ikke kun i offentlighedens bevidsthed, men også i formidlings og undervisnings sammenhænge på folkeskoler og andre steder, hvor billedkunst og offentlighed mødes. At forklare og fastholde billedkunsten er nødvendigt fordi den uden 'værdi' let tilsidesættes i det politiske system til fordel for mere 'nødvendige' ting som hospitalssenge og børnehaver.
Billedkunsten har brug for at kunne redegøre for sin egen værdi for at udvikle forståelsen af, hvad billedkunst betyder i et samfund og for undgå instrumentalisering. Det er en stor udfordring, som faget må tage op og øve sig meget på i fremtiden.

Ansa Lønstrup:
I forlængelse af TRs pointer omkring dannelsesprojektet, mener AL, at dannelsesprojektet er blevet et demokratiseringsprojekt, - og siden 2001 er det blevet til et værdipolitisk område. Det er problematisk, at kulturministeriet har fået denne opgave. Kulturpolitikken og kunsten er blevet formålsorienteret. Samtidig er der en anden retning, som er mere konservativ - en fastholdelse, en uddifferentiering, som bliver kaldt fastholdelse af kulturarv. Afdifferencieringstendensen mærkes også på bundlinjen. Udfordringen: at favne kunsten og kvalificering af æsteticeringen af samfundet generelt (jf. problemfeltet - oplevelsesøkonomi og kunst, som skitseret af TR ovenfor) mener AL bliver taget op på Æstetik og Kultur, hvor mange studerende går ind i et tværkunstnerisk felt.
Der ud over mener AL at det er en udfordrende opgave for kunsten, at kravet er , at vi indgår i store tværgående fællesskaber, samtidig med at vi skal blive dygtige til at konkurrere, som nævnt af både TR og TRA i forhold til manglende generøsistet.
Opfølgende diskussion
Diskussionen tager fat i primært to områder som afstukket fra panelet.

1.Dannelsesprojektet og sprogliggørelsen af kunsten
Kort debat omkring dannelsesprojektet, hvor der ytres positive udsagn, dog kunne TR godt tænke sig at der blev brugt flere på dette.
I forlængelse af dannelsesprojektet tages kanon op og flere positive udsagn kommer frem.
Jesper de Neergaard fra Entréscenen, mener dog, at kanon er problematisk, fordi vi bliver sprogliggjort via denne kanon. Via kanon kommer kunsten til at være noget, der er passé. Kunsten ER oplevet. Samtidig bliver den sprogliggjort med halvfjerdseragtige udtryk. Dette er et stor problem, at vi ikke definerer, hvad vores arbejde er. Vores faglighed bliver derfor ikke respekteret. Det handler om at bryde kanoniseringen, om at brede ud, vise hele baggrunden for kunsten. Her har især forbundene svigtet.
TRA følger op med en kommentar og eksempel som viser, at man ikke kan se forskel på skidt og kanel, når man ikke sprogliggør disse forskelle. Dét er selve problemet - vi har ikke noget sprog for vores kunst og vi har dermed meget lettere ved at blive ofre for den stærke kommercialisering.

2. Den økonomiske/politiske situation, - og hvad kan vi gøre?
Michael Bredtved, mener at under de forhold kunstnerne har i dag, bliver de delt i to grupper: de som er på en form for overførselsindkomst eller eliten, som er gode til at "hjælpe" hinanden.
Anja Christensen mener, at det er fordi samfundet er blevet vænnet til at kulturarbejdet bliver lavet gratis. Derfor skal vi ud og kæmpe for at få løn for vores arbejde i dag.
Hans Krull vil hellere vide hvad kunstrådet (eller de der har magten og ordet i deres magt) vil gøre for situationen?
Mette (? - almindelig kulturbruger) nævner Operaen under Festugen 2008 som et eksempel på et projekt ude i det offentlige rum, hvor mange forskellige mennesker mødtes i forbindelse med kunst. Hun ønsker flere af den slags projekter.

TD slår afsluttende fast for denne del af debatten, at den politiske og økonomiske situation kan virke lammende, men at det ikke yderligere er emnet for aftenens debat.

2: HVORDAN HAR ÅRHUS OG KUNSTEN DET?

TD indleder denne del af debatten med at spørge de tidligere medlemmer af Kunstrådet om, hvad de mener at have bidraget med i deres tid i rådet? Og om det demokratiske rum er lille i Århus?
TR mener, at beslutningsprocesserne er blevet mere gennemskuelige. Det er blevet mere tydeligt hvem der beslutter hvad og hvordan? AL er enig. Det er lykkedes Kunstrådet at skabe demokratisk forstand - kvaliteten er blevet mere synlig: hvorfor er det vi støtter, det vi støtter. Også TRA mener, at denne demokratisering af støttekronerne er mere synlig i Århus end i for eksempel i Københavns Kommune. TR fortæller at Kulturby 2017 selvfølgelig også er et politisk projekt, men TD vil forsøge, at gøre politikerne opmærksomme på, at vi tror på processen mere end selve begivenheden i 2017.
TD spørger også til, hvordan Kunstrådet ser kunsten lige nu i Århus? Hertil svarer TRA, at lige nu i Århus er der flere niveauer eller fronter i kunsten: Der er et ungt meget kreativt miljø på vej op, - anarkistisk, dygtige til at samarbejde, sproglige dygtige. De kommer ikke nødvendigvis fra uddannelsesinstitutionerne, men er dygtige unge, som bruger deres visuelle intelligens. Fleksible og smidige. Den anden ældre gruppe er mere fastlåst og dinousauragtig. Hvis disse to kan komme til at samarbejde har Århus et stort potentiale liggende.
Opfølgende diskussion
Diskussionen delte sig som udstukket af TD i to: politisk, og med en skiftevis erkendelse af problemer og forslag til løsning af disse.

1. Politisk?
Christian Dietrichsen håber at det nye kunstråd vil trække politikerne hen til selve kunsten.
Jesper (Entrescenen) mener, det er et problem at rammebevillingerne ikke bliver forstørret, - selv om der er kommet mere energi. Samtidig er det også et problem, at enkelte kunstnere aldrig bliver fremhævet. Desuden mener han, at man skal kunne komme ud af Århus - og ind. Institutionerne smalner ind til, at man skal være noget bestemt, hvilket ikke er befordrende for energi og ide-niveauet for de tværfaglige samarbejder.

2. Århus lige nu og kunsten? - Problemet Århus i forhold til København - og hvad kan der gøres?
Der bliver fra salen fremført flere problemer, eksempelvis problemet med, at de nyligt færdigtuddannede fra kunstakademiet, arkitektskolen mm flytter til København og dermed trækker meget energi væk fra Århus. Det er kun i København, man kan blive synlig lyder det fra Majbrit (nyuddannet billedkunst fra DJK)
Etableringsfasen er vigtig fremfører TR - især de første 4 år efter endt skolegang.
Problemstillingen omkring, hvordan man kan fastholde folk er interessant, også for de større institutioner, så som Aros.
Signe fra Frontløberne mener, at det er fordi i København kan alting lade sig gøre i. Hun ønsker ikke flere huse, men til gengæld kunne det være rart at det var lidt nemmere at få tilladelse til at at lave nogle projekter ude i det offentlige rum. Anette Overgaard (billedkunstner) mener at Århus bør sigte højere end København og tænke mere internationalt.
Christian Dietrichsen (musiker, konservatoriet) mener Århus skal komme sig over mindreværdskomplekserne i forhold til København og i stedet handle. Også Jesper Rasmussen (rektor DJK) mener, at vi hellere skal fokusere på det positive og nævner at flere udenlandske kunstnere passerer forbi Århus, Aros har genereret mere energi og der er kommet flere gallerier.
Jette Gejl (- taler for egen regning ikke for kunstrådet - nyvalgt formand for kunstrådet) mener Århus skal udnytte, at der er ikke ret lang tid til de andre, dialogrummet er mindre i Århus i forhold til andre steder. Polariseringer ligger tæt i det lokale. Et eksempel fra Festugen med gavlmalerierne viser et lille reaktionsrum.

3: HVAD KAN VI GØRE NU?

Denne tredje del af debatten bliver til en stor debat skiftevis panel, TD og øvrige tilhørere.
Primært kommer 4 temaer frem:

1. For statisk og bureaukratisk - Godsbanen som eksempel/nyt projekt?

Det bliver fremhævet fra alle sider, at det er problematisk, når nye initiativer bliver for statiske, for bureaukratiserede og ikke levner plads til nye ideer. Dette ses ved flere institutioner. Det skyldes flere ting, men blandt andet den måde hvorpå rammebevillinger bliver givet og dermed politikken på området. Godsbanen bliver brugt som konkret eksempel på en proces, som har allerede har en historie med for meget snak og for mange møder. Ombygning af Kunstbygningen bliver også brugt som eksempel - allerede dengang blev der foreslået det mere råt rum, som nu efterlyses i debatten.
Godsbanen skal frigives - for at undgå bureaukratisering.
Ceresbygningen blev også foreslået som bygning, hvor man kan rykke ind. Der blev også foreslået , at en gruppe kunstnere eventuelt kunne få nogle fastlagte kvadratmeter.
Der blev foreslået at lave en fond eller forening hvor tomme bygninger kunne "samles".
Ud af denne snak om bygninger voksede også en debat om mursten eller mennesker i forhold til støttebevillinger.

2: Samarbejde på tværs og tidsbegrænsede projekter som løsning?

Til løsning af problemerne med bureaukrati og det statiske tales en del om samarbejder på tværs. Musikere, billedkunstnere osv i samme hus. Der nævnes eksempler fra Island, Holland og Belgien på tidsbegrænsede projekter (2 år) med meget energigenererende og ideskabende potentialer.
Også Gruppe 38 og Svalegangen, Refleksion, Det Jyske Musikkonservatorium og Groupe ZUR's samarbejde fremhæves.
Igen fremhæves det, at det er samarbejde og engagement Århus skal slå sig på.
Desuden diskuteres ideen om tidsbegrænsende samarbejder. Der ønskes de samme tanker som i Festugen, men der ønskes mere end 10 dage, fordi ideerne skal holdes i live. Der skal findes en ordning som går mellem 10 dage og store statisk styrede institutioner.

3: Kunstrådets rolle?

Desuden debateres Kunstrådets rolle. En del af tilhørerne havde konkrete spørgsmål til, hvad man kan bruge Kunstrådet til? Der ud af opstod en diskussion omkring holdninger i og om Kunstrådet . - skal Kunstrådet indrette sig efter kunsten eller skal Kunstrådet udstikke holdninger?
Ligeledes blev fremhævet, at det har været svært at se, hvornår der er ansøgningsfrister. Ud af denne debat kom det desuden frem, at det primært er folk fra institutionerne, som kender til disse søgeordninger. Der blev også spurgt, om man kan bruge Kunstrådet til at lægge pres på erhvervsrådet? Til at lægge pres i forhold til midlertidige lejemål af områder og bygninger, der står tomme (jvf problemet under punkt 1).

4: Århus som Kultursamarbejdsby 2017

Primært TD (ansat som proceskoordinator indtil 2012) taler om dette projekt. TD beretter, at de første 4 år primært skal være afsøgende. Der skal tænkes i større perspektiver, hvor engagement og fælles arbejdsproces kræves. TD ved ikke, om der er tillid til dette fra politisk side? (- at være afsøgende og procesorienteret) Men dette er måden - ved at være flere - og få råderummet - hvorpå man kan lave om på magtfordelingen mener TD.
D. 22. oktober er der møde i byrådet og handlingsplanen kan rekvireres via kommunen. TD synes interesserede - og manifestfolk - skal lave en henvendelse til kommunen og også til udvalget for at blive aktive medspillere.

til top>>