Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere
 

 

 

HØJBJERG FOTOGRAFISKE VÆRKSTED


Aktiviteter efterår 2015

September
Udstilling og international grafikkonference i Kina
Fire kunstnere, Bodil Sohn, Pernille Andersen, Vibeke Jerichau og Inger Lise Rasmussen, fra fotografisk værksted deltager efter et open call i en udstilling i forbindelse med den internationale grafikkonference IMPACT9 på China Academy of Art, Hangzhou i Kina.
Konferencens tema er Printmaking in the Post-Print Age. Kunstnerne, der også deltager i konferencen, vil præsentere værker udført som fotogravure. Se nedenfor under foredrag 2016

Oktober
Mørkekammerworkshop og teknikker II
Ved fotografen Stuart Mcintyre
12.-13.- 14.-15. oktober daglig 10-17 (efterårsferien).
Workshoppen henvender sig både til let øvede og dem, der ønsker at genopfriske deres erfaringer, nybegyndere kan også deltage.
Med fokus på grundelementer i fotografiet vil man arbejde hen mod et personligt udtryk og samtidig lære, hvordan man med kendskab til analogfotografi kan forbedre det digital fotografi.
Fire dages intensiv workshop, hvor man også vil komme ind på præsentation af fotoporfolier. Begrænset deltager antal.
Teknisk-praktiske spørgsmål kan rettes til Stuart Mcintyre; e-mail stuart@mcintyre.dk eller
tlf. 26 73 66 88 www.pinholephoto.net
Deltager betaling 1.200 kr.

Bemærk at tilmeldingen undtagelsesvis sker til BKF ved Ole Claus Hansen¸ e-mail oc_h@live.dk Telefon: 2696 5880. Sidste frist 25. september.

Workshoppen er et samarbejde med BKF Region Midt og støttet af BKFO-Fonden

November
WORKSHOP II
Med Rita Marhaug
23.-24-.25.-26. november. Daglig 10-17.

Workshop II er opfølger af workshop I i fotografisk flerfarvetryk/fotogravure med den norske grafiker Rita Marhaug i fire koncentrerede dage. Man behøver ikke have deltaget i den første workshop for at melde sig på. En væsentlig forudsætning er kendskab til og erfaring med photoshop og gerne grafik.
Deltagerbetaling. 1.500 kr.
Tilmeldingsfrist 9. november.
Workshoppen er et samarbejde med BKF Region Midt og støttet af BKFO-Fonden
www.ritamarhaug.com

Foredrag 2016
På grund af de intense workshops i mørkekammerteknikker, farveseparationer samt rejseaktivitet kommer foredragene først i det nye år. Til gengæld regner vi med at kunne præsentere endnu et kunstnerstyret udstillingssted. Endvidere vil deltagerne i den store internationale IMPACT9 konference i Hangzhou fortælle om deres indtryk og oplevelse i Kina og ikke mindst uddybe konferencens tema Printmaking in the Post-Print Age. Se http://impact9.caa.edu.cn/home/
Kunstnerdrevne udstillingssteder.
Udstillingsscenen er i dag præget at de store kurator ledte kunsthaller. Det er deres open calls, som sætter udstillingstemaerne, og som kunstnerne kan byde ind på. Som alternativ hertil har BKF og HFV inviteret nogle mindre kunstnerdrevne udstillingssteder til at fortælle om deres arbejde.

Udstillingsstedet Spanien 19C, Aarhus ved Kim Grønborg. Det er et kunstnerstyret udstillingssted på Aarhus Havn med fokus på stedsspecifikke temporære værker, rum- og lydinstallationer, og præsenterer derudover også performances og avantgardistiske lydbilleder. Spanien19C har eksisteret siden 1998 og arrangerer 6-8 årlige udstillinger. www.spanien19c.dk/

Hygum Kunstmuseum, ved Lisbeth Hermansen. Hygum Kunstmuseum ligger mellem Lemvig og Harboøre i Vestjylland og er etableret som et forsøg med selve museumskonceptet, og det stiller spørgsmål ved ”hvad er et kunstmuseum i den senmodernistiske tidsalder?” samt ”hvilken rolle skal det have , og hvad skal det kunne?” Hygum Kunstmuseum er drevet af initiativtageren Lisbeth Hermansen og slog sine døre op i 2004. www.hygumkunstmuseum.dk/


Ovenstående workshops og foredrag er som tidligere et samarbejdsprojekt mellem BKF Region Midt og Højbjerg FotoGrafiske Værksted og støttes af BKFO-Fonden.


Information og tilmelding: Højbjerg FotoGrafiske Værksted
Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg
Telefon  86 72 54 39
hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk
www.aarhuskommune.dk/hfv


OBS! Bemærk Mørkekammer workshop skal undtagelsesvis tilmeldes Ole C Hansen, BKF,
e-mail oc_h@live.dk senest 25. september

PS. Vær opmærksom på eventuelt tilskud fra jobcentre.

Forbehold for ændringer