Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere
 

 

 

ARKIV * UDSTILLINGER 2006
Nye visioner for Århus Kunstbygning

Debataften onsdag d. 15. marts 2006 kl. 19.00

BEMÆRK NYT STED:
Sø-auditorium 2, bygning 1250,
Wilhelm Meyers Allé,
Universitetsparken

Århus Kunstbygning skal fyldes ud med nye visioner og huset skal skabe sig en profil, der kan markere det som et af de mest trendsættende udstillingssteder i Danmark. I denne proces er der mange sten der skal vendes, koncepter der skal diskuteres, meninger der skal høres og ikke mindst visioner der skal fremlægges. For at skabe de bedst mulige betingelser for denne proces inviterer Århus Kunstbygning hermed pressen og alle interesserede til at deltage i en debataften om husets fremtid.

Århus Kunstbygnings nye leder, Thorsten Sadowsky, vil starte aftenen med at præsentere sine visioner og ideer for stedet, hvorefter der vil være mulighed for åben debat og dialog. Til at styre og udvikle aftenens forløb har vi inviteret nogle af de mest markante og meningsdannende personer indenfor kunstmiljøet.

Udover Århus Kunstbygnings leder, Thorsten Sadowsky, er de inviterede gæster til debatpanelet:

Jytte Høy, Rektor for Det Jyske Kunstakademi

Anette Østerby, Centerchef for Billedkunstcentret under Kunststyrelsen

Jacob Wamberg, Professor, dr. phil v. Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universite t

Laura Hay, byrådsmedlem i Århus for Venstre, medlem af Kulturudvalget

Trine Rytter Andersen, Freelance kurator og kunstner

Jesper Rasmussen, kunstner

Steen Rasmussen, kunstner og næstformand i Fonden Århus Kunstbygnings bestyrelse

Ordstyrer: Peter Nørskov, nyhedsredaktør på Århus Stiftstidende

For yderligere information kontakt venligst Sidse Camilla Sørensen

på tlf: 86 20 60 55 eller ss@aarhuskb.dk

Med venlig hilsen

Thorsten Sadowsky, leder af Århus Kunstbygning

 

til top>