Trine
Boesen
27.
AUGUST – 30. OKTOBER
Kurator
Inge-Lise Ravn
Trine
Boesen arbejder med maleri og tegning i et ekspressivt
udtryk i pagt med pop, abstraktion og hyperrealisme.
I billederne møder man sammenstødet mellem en konkret,
blød, organisk verden præget af natur, ro og kontemplation
på den ene side og et larmende og kaotisk storby-univers
som gennemsyres af signaler, opbrud og turbulens
på den anden. Billederne udtrykker altings simultane
væren-til-stede i verden og det informationsflow,
vi udsættes for. Der samples fra mange forskellige
kilder (magasiner, bøger, film, reklamer, musik
og private fotoalbum), og denne sammensætning giver
en næsten ikonoklastisk virkning, der understreger
et sammenstød - et ”mismeeting” - hvor inkompatible
størrelser sidestilles i en juxtaposition. Elementer
fra forskellige verdener mødes, støder sammen eller
kollapser over hinanden. Trine Boesens billeder
handler om hverdagen og det fuldstændigt banale,
skræmmende genkendelige og totalt uforståelige.
Århus
Kunstbygnings demorum
Kurator
Inge-Lise Ravn
|