Preben Schmidt var ud over sit eget virke kendt og
elsket af en stor kreds af kolleger for sit arbejde
som kulturformidler, bl.a. som primus motor i Kunstnersammenslutningen
GUIRLANDENS udstillinger.
Han var kendt for at kunne “se” andres malerier, sit
overblik og evne til at skabe markante helheder ud
af en samling enkeltstående værker. Mange kunstnere
brugte ham som vejleder i forbindelse med ophængninger,
og han sagde sjældent nej.
Denne gang er det vennerne, der hænger op for ham.
Udstillingen viser især større værker fra de senere
år.
Haven
Nye digte til lejligheden
Forfatteren Peter Laugesen har gennem sit venskab
med maleren, et meget nært forhold til Preben Schmidts
værker.
Han har bl.a skrevet om ham i bogen “Preben Schmidt
- en maler”(2001).
Til denne udstilling har han lavet seks nye digte,
der publiceres for første gang i udstillingens
katalog.
Disse digte tegner samlet set et portræt af
Preben Schmidts personlighed og livssyn, hans inspirationskilder
og hans liv med maleriet.
Man taler om noget andet
fordi man ser ud over vandet
ellers ser man på det
der er at se
og taler måske
hvis der er noget at sige
Det har ikke lovet mig noget
og andet forlanger jeg ikke
Det gør mig godt som en hund
i regn med små sten i munden
(af Peter Laugesen)
|
|
Bevagnamiles
ll |
Rød Skaros |
Baggrund:
Preben Schmidt siger selv om sit maleri i bogen "Preben
Schmidt - en maler" fra 2001
"Mine malerier - olie på lærred, bliver malet
i mit værksted. De er uden budskaber af nogen
art - jeg er ikke meget for hverken religiøse eller
politiske missionærer, der - hvis det absolut skal
være - bør bruge mere direkte kommunikationsmidler
som skrift, fotografi, video m.v. og skåne maleriet
for sligt.
Når et lærred er spændt op på blindrammen og venter
på at blive til et maleri, kan det nu og da virke
skræmmende hvidt. Der kommer motivet så til
hjælp ved at virke som en slags igangsætter af maleriet.
Mine motiver er ofte baseret på erindringer
fra ophold i Grækenland, Italien og Frankrig, men
min forstadshave, der er meget grøn, bliver også anvendt.
Når maleriet er kommet i gang, drejer det sig om at
få etableret en dialog med det og forsøge at gå i
den retning, maleriet kræver. Undervejs påvirkes
penslens rytme af mågeskrig, vingesuset fra forbiflyvende
svaner, hundegøen, Miles Davis og meget andet. Efter
en række overmalinger af varierende omfang - med dertil
hørende op- og nedture - ender det ofte med, at maleriet
falder på plads af sig selv, så det lever op til mine
intentioner og krav til farve, form, stoflighed ...
|
|
Gul
skaros |
Varm toscana |
Når maleriet er færdigt, er det oprindelige motiv
ofte forsvundet, men hvis maleriet på en eller anden
måde handler om maleri, har motivet alligevel gjort
sin gavn.
I de senere år har en del kuratorer, kunsthistorikere
og kunstkritikere kastet deres kærlighed på installations-
og videokunsten og nedprioriteret maleriet. Men det
gør nu ikke så meget, da jeg er overbevist om, at
maleri har det ligesom sex - det er kommet for at
blive."
Journalist
Lis Fisker Langkjer
Århus Kunstbygning
Telefon 8620 6055
Mobil 2810 5048
lfl@fk.aarhus.dk
|