NONSTOP

Billedkunst og musik

  27. marts - 25. april  2004

Gruppen NONSTOP rummer syv kunstnere, hvoraf de fleste er født i 1930´erne erne1960´erne var tiåret med modernismens gennembrud i dansk kunst. Man blev meget bedre orienteret om det udenlandske, og hvad der på samme tid skete andre steder. Hele den hjemlige lukkede verden blev for altid revet op.

	Egentlig begyndte det hele på Sommerudstillingen oprettet 1961 sammen med tiåret. En af dem, som debuterede her, var KNUD BRØNDSTED. Han debuterede som billedhugger, siden har han bevæget sig over mod maleriet.
Komponisten FUZZY, som også deltager på NONSTOP, begyndte tidligt i 1960´erne at arbejde med båndoptageren til at optage reallyd og lyd fra musikinstrumenter, som han derefter bearbejdede. Samme arbejdsform anvendte han til teater og bl.a. også til multimedie forestillingen “Pedriksen”, vor han mødte fotograf POUL IB
	HENRIKSEN. Ligesom de fleste andre medlemmer af NONSTOP har Poul Ib Henriksen i en menneskealder været en del af det århusianske kunstmiljø. Han var med i den faste kerne i gruppen Sonde. Han er fotograf, men har altid arbejdet med tilknytning til billedkunstmiljøet.
	Når man arbejder med de klassiske rektangulære formater, højformat eller tværformat, strukturerer billedet ofte næsten sig selv, og der kommer nogle ganske bestemte bevægelser i billedet. Det er derfor 1960 ´erne havde den store forkærlighed for det kvadratiske format. Det var en vej ud af traditionerne, mere åbent, og det har ERLING GREGERS anvendt meget.
	Massemediernes verden blev den store inspirationskilde i 1960´erne, især for popkunsten. En af dem, der holdt fast ved landskabet som inspirationskilde, er IB S. ØSTERGAARD. Han maler det, som landskabet og årstiderne gør ved hans sind - sådan som mange danske kunstnere har gjort det i det 20. Århundrede.
FLUMMER er den ældste på NONSTOP. Han blev allerede uddannet som maler i 1950´erne og lærte, at hvis et kvadrat har siderne fem, så er dets diagonal syv. Det princip har han siden anvendt som proportionen i forholdet mellem højde og bredde på sine billeder.
	Til denne udstilling har han stillet andre billeder til side og viser kun ternede billeder, hvor han for første gang helt åbent viser sit system. Skønt han fik ideen i 1950´erne, er ideen om at male efter et system typisk for 1960´erne.
	KNUD WEINERT er også en af dem, som debuterede på Sommerudstillingen i København i begyndelsen af 1960´erne. Han er en meget præcis og æstetisk maler, som især huskes for de billeder i sort/hvid med prikker, som forstørrede rasterfotos fra en avis, som han viste på Sonde. Motiverne var beslægtede med P.S. Krøyer, fordi de forestillede hans kone på stranden med sten.

Tidsånden er et tog, der kører, og det skal man springe på, for ellers kommer man aldrig med. Når man er ung, udtrykker man tidsånden, bagefter kan man give sig til at lave sine egne, individuelle ting. De er med til at give værkerne fra 1960´erne  en særlig karakter, at de egentlig ikke er individuelle, fordi det hele er fælles gods. Der er meget af det, der holder, når man genser det nu er end 40 år senere. Uskylden er vist det rigtige ord for deres kvaliteter. Gennemgående i 1960´ernes oprør var gør-det-selv- mentaliteten, det at man skulle kunne gå lige ind fra gaden og tage del. Demokratiseringen. Ja, alt har også en bagside. Det var en anden holdning, det var det, det handlede om. Det er derfor 1960´erne stadig er en provokation - især i dag !

                                                                     Idehistoriker Lars Morell