HANS
PAULI OLSEN
17. juli – 22.
august 2004
Fernisering fredag
den 16. juli kl. 16
Udstillingen
åbnes af
Peter Michael Hornung.
Hans
Pauli Olsen vil være tilstede ved ferniseringen.
Århus Kunstforening
af 1847 præsenterer i højsommeren billedhuggeren Hans
Pauli Olsen med en stor separatudstilling.
Hans Pauli Olsen er medlem
af Grønningen og hører til blandt landets førende
billedhuggere og har udført en lang række udsmykninger
ikke kun i Danmark, hvor han i dag er bosat, men også
på Færøerne, hvor han er født.
Hans Pauli Olsen udtrykker
sig ofte i klassiske materialer gips, bronze og polyester,
som han bearbejder i temaer som spejlinger, gentagelser,
perspektiv og forskydninger. Med sin karakteristiske
grove modellering, arbejder han nogle gange med den
tredimensionelle skulptur, som et todimensionalt billede.
Hans Pauli Olsens værker
udstilles i hele Århus Kunstbygnings nye tilbygning
og hermed får publikum muligheden for at opleve spændvidden
i Hans Pauli Olsens skulpturelle univers.
I forbindelse med udstillingen udgives et katalog
om Hans Pauli Olsen, med tekst af forfatter og kunstkritiker
ved Politiken, Peter Michael Hornung.
|