Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere
 

 

 

ARKIV * UDSTILLINGER 2004

Convertible

Bo Mølgaard og Ulrik Lund


31. januar - 15 februar 2004

 

Århus Kunstforening af 1847 har bedt Bo Mølgaard og Ulrik Lund om at skabe et nyt og  anderledes web-kunstværk. Det har resulteret i et interaktivt projekt: ”Convertible”, der dels udspiller sig i det fysiske og dels i det virtuelle rum. 

Convertible” er en fysiks bog (i Århus Kunstbygning) og et virtuelt billede af en bog  (her på 1847’s hjemmeside), hvor veje er afstukket, med mulighed for at lægge dem om. Med andre ord er der lagt op til et processuelt  værkforløb, udspillet mellem publikum i Århus   Kunstbygning,  Internet-brugere og værkets kunstnere. 

 

”Convertible” tager udgangspunkt i udstillingen: ”Cirkuleringer” af Lars Buchardt, Peter Frimand og Mikkel Olaf Eskildsen”


OM CONVERTIBLE


Alting flyder. Og alting flyder sammen. Mest udtalt i mobiltelefonen, som efterhånden kan det hele i et sådant omfang at de tekniske muligheder er foran vores behov, og der derfor først skal skabes et marked for disse ydelser. Konvergens hedder det store dyr p.t. Ting og egenskaber smelter sammen, og skal helst være kropsnære så vi altid kan være på og i tæt kontakt med de andre maskiner, og muligheden for behovsopfyldelse. Der var ingen der gad E-bogen.Det var ikke nok med en lysende skærm (ellers lækkert for selskabs- sengelæsere). Papirets tyngde, lugt og smag var for stor en del af læseoplevelsen. Vægtigheden, tyngden, stofligheden. Ideen er ellers god. Der mangler bare noget bredere taktilt som skærmen ikke kan klare alene. En bog med bogens egenskaber, udvidet med skærmens (gerne som en fysisk integreret del af bogen), og udvidet medinternettets flow af forandring og nye synteser. Convertible kan ses som en indkredsning af nogen mulige koblinger mellem disse 2 udtryk.

              
Du skifter kun i begrænset omfang en side ud i en eksisterende fysisk bog. Den har en omkostningskrævende vægtighed og permanens som sjældent ændres. Og en avis holder principielt kun nogen få timer, hvorfor ellers lave en ny lige efter?
Nettet er midlertidigt og foranderligt (som en våd avis og en væltet reol), og enhver, der har forsøgt sig med det som informationsbærer af en efterspurgt viden, kender problemet med at få afgrænset sine svar og valideret de givne informationer. Der er for meget og der er ikke noget ordentligt index og stort set kun ens egen sunde fornuft (syge forstand) til at styre.

Det samme gør sig til en vis grad gældende med vores bogprototype Convertible, som meget sigende har hængt sig op på den fysisk aktuelle udstilling Cirkuleringer i samme bygning som bogen.
Du kan, igen pr. definition, ikke gribe om en uforanderlighed der ligger ud over det næste klik. Højest måske opdage at du har bevæget dig i ring, og er kommet det samme sted hen en gang til. Stedet er dog af gode grunde et andet, for du har flyttet dig, og trukket spor efter dig.

Det ligner det levede liv, hvor alting ændrer sig i spiraler, og gensynets glæder og sorger giver en ekstra tur.
Vi har udlagt nogen veje gennem bogens grid som ændres over tid, dels af os selv, dels af bogens brugere, og dels gennem nogenlunde direkte adgang til at lægge nye veje ind fra  www.1847.dk

Her vil værket også efter udstillingsperioden være tilgængeligt i sin start- og foreløbige sluttilstand.

Tak til Aarhus Kunstbygning OG Kunstforeningen af 1847 for støtte til
Convertible,

Se mere:

www.webmamma.dk/bog.htm


Ulrik Lund, Bo Mølgaard

til top>