Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere
 

 

 

ARKIV * UDSTILLINGER 2002

 

"Significant Notes" Christine Borland

"Æterhavet" 1999

12.10 - 10.11

 

Fra dissektionsbord til diamanter
Udstillingen "Significant Notes" af den skotske kunstner Christine Borland, som Århus Kunstforening af 1847 præsenterer i Århus Kunstbygning, har højaktuelle, etiske perspektiver. Den handler om forholdet mellem
menneskekroppens biologi og viden(skab). I underfundige og smukke værker sætter Borland fokus på kosmiske sammenhænge, vi ikke umiddelbart kan opfatte med vores sanseapparat.

Ecbolic Garden and The History of Plants According to Women, Children and Students

 

Christine Borlands værker er fulde af gode historier, som vedkommer os alle uanset kunstnerisk interesse iøvrigt. Til den aktuelle udstilling har hun fundet en historie frem om en skotsk læge fra 1550erne. Han gik med planer
om at plante en helt usædvanligt specialiseret botanisk have ved universitetet i Glasgow. Der skulle bla. gro en del arter, som man vidste
kunne virke abortfremkaldende, og ofte også med risiko for de implicerede kvinders liv. Værket peger på den komplicerede proces, det er at opnå
viden, og at den proces går gennem andres offer. Mange kroppe er gennem historien blevet ofret på dissektionsbordet i videnskabens tjeneste. Meget
præcist indfanger Borland det paradoks, der ligger i at døden giver os viden om, hvordan vi kan forbedre livet for de levende. Det er emner som
siden Leonardo da Vinci har optaget os, og som vi især i disse år oplever en forstærket interesse for bl.a. i tv-serier om retsmedicinere, fx "X-files" og diverse FBI-inspirerede dokumentarudsendelser. Borland har tilbragt længere perioder på forskningslaboratorier, ligesom hun også har arbejdet med eksperter fra politiet.

 

Ecbolic Garden

 

Et andet af hendes værker på udstillingen er mobiler med forskellige agater, en visualisering af genetisk arvemasse fra virkelige familiers
genetiske stamtræer. Vi er idag vidner til gentestens dilemma. På den ene side er vi nysgerrige efter at få afklaring på vort arvelige ophav, på den anden side kan de informationer også give os viden, vi ikke er interesseret
i. Det handler om menneskers evige interesse for deres biologiske rødder og de sociale konsekvenser, den viden kan afstedkomme.

 

A Treasury of Human Inheritance

 

A Treasury of Human Inheritance

 

Endelig vises et værk, hvor diamanter repræsenterer knogledele fra menneskets anatomi. Det er en serie spotbelyste, slebne diamanter, som er billeder på hvert menneskes unikke status. Hver diamant er samtidig hårdt
presset kulstof som relaterer til menneskekroppen, idet menneskeskelettet består af kulstof.

Skull, Upper Extremities, right, Breastbone, Collarbones, Shoulder blades, Ribs, Spine, Sacrum, Pelvis, Lower extremities, right, Lower extremities, Left

 

Christine Borland (*1965) var i 1997 indstillet til den prestigefyldte britiske Turner Prize og har allerede haft adskillige soloudstillinger iUSA og Europa.

 

Søndag d. 20. oktober kl. 14.00          

Omvisning i udstillingen Significant Notes af Christine Borland ved kunsthistoriker Ulla Angkjær Jørgensen

Søndag d. 27. oktober kl. 14.00          

Omvisning i udstillingen Significant Notes af Christine Borland ved kunsthistoriker Ulla Angkjær Jørgensen

til top>