Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere
 

 

 

ARKIV * UDSTILLINGER 2001

Kunstnernes Påskeudstilling

7.April - 29. April 2001

Den 55. censurerede udstilling

Censorer:
Benny Dröscher, Mette Gamst, Jon Gislason, Julie Kjer, Anette Olesen, Bjørn Poulsen og  Maibritt Rangstrup.

 

 

1.9 - 30.9 2001

 

I perioden 1. - 30. september 2001, udstiller 14 nordiske kunstnere med bevægelig kunst som fælles tema. Udstillingen tager sit udspring i en lignende udstilling i Galleri 21 i Malmö, og lederen af Galleriet, Göran Green har været en god samarbejdspartner i forbindelse med denne udstilling. 

Kunstnerne er:
Viel Bjerkeset Andersen (N), Finn Thybo Andersen (DK), Halldòr Àsgeirsson (IS),  Jes Brinch (DK), Bente Sommerfeldt-Colberg (N), Kent Karlsson (S), Bruno Kjær (DK), Jaakko Niemelä (FIN), Frode Gundorf Nielsen (DK), Christian Partos (S), Peter Svedberg (S), Olov Tällström (S),  Annika Tonts (FIN) og Jukka Vikberg (FIN)

 

Når man tænker på bevægelig kunst, er de første navne, der dukker op nok Alexander Calder og Jean Tinguely - men der har været utallige senere. 

Kunsten har forandret sig siden da - i takt med den tekniske udvikling, og kunstnere er nysgerrige og har lyst til at eksperimentere med mulighederne, og således får overraskende og uventede resultater ud af det. I nyere tid, hvor værkernes interaktivitet sættes i gang af sensorer, medvirker de til at kunsten får uventede udtryk, og måske giver et mere pågående og personligt indtryk på beskuerne.

           

Flere af disse kunstnere har efterhånden også fået et personligt emne for deres værker, én har TIDEN, en anden ERINDRINGEN, en tredje OVERVÅGNINGEN, - vor islandske gæst er påvirket af det typiske islandske særpræg som VAND OG FARVET LYS, og endelig er der også nogle kommentarer til vor måde at leve livet på.

Bemærk venligst, at i samarbejde med Århus Festuge, har en af kunstnerne, Viel Bjerkeset Andersen (N), lavet et projekt: Nær & Fjern i Busgaden.

Der er fernisering fredag den 31. august kl. 16.00, hvor Göran Green åbner udstillingen. 

          

Århus Kunstforening af 1847 har inviteret billedkunstner Inge-Lise Ravn til at vise rundt i udstillingen nordisk rørelse. dk

  tirsdag den 11. sept. kl. 19.30 - 21.30.

Inge-Lise Ravn er tidligere formand for Nordisk Kunstforbund; hun har stor erfaring med nordisk kunst gennem mange rejser og ophold i Norden. Inge-Lise Ravn er desuden medlem af Århus Kommunes Kunstråd.

Alle er velkomne. 

Pris for medlemmer af Kunstforeningen af 1847 : 20 kr. Pris for ikke-medlemmer : 40 kr.

 

Se evt. mere på : www.1847.dk 

    Billeder fra opsætningen af udstillingen i Århus Kunstbygning :

           

 

til top>