Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere
 

PROKK GÅR GUERILLA!


PROKK GÅR GUERILLA!

Under sidste års udstilling fungerede satelitterne rigtigt godt, og generelt havde mange glæde af samarbejdet i dialoggrupperne. Disse energier vil vi gerne bygge videre på. Til gengæld slipper vi Ridehuset i 2009 til fordel for en decentraliseret påskeoffensiv.

Dogmesættet for PROKK GÅR GUERILLA er som følger:

l Du skal indgå i et samarbejde med et eller flere ProKK medlemmer og derudover gerne -men ikke et must -med en eller flere unge billedkunstnere, musikere, digtere, skuespillere etc. udefra.
l
l Vi skal udfordre os selv og tænke ud af de vante rammer på et eller flere af følgende områder:
l
1 Udtryksform
2 Lokation
3 Valg af samarbejdspartnere

Hver guerillagruppe står selv for at finde et sted, der passer til projektet, samt at udføre sin egen guerillamission med alt hvad dertil hører af praktiske og disciplinære udfordringer.

Missionerne fuldføres i Påsken 2009 fra lørdag d.4.4 til mandag d.13.4. Guerillaprojekterne forventes at være åbne for offentligheden alle dage fra kl.12-17. Happenings og aftensaloner samt udvidet åbningstid bydes velkomne med honnør.

Bestyrelsens rolle:

At sørge for:

Fælles propaganda (vi ansætter en propagandaminister udefra i henhold til dette års evaluering).

Koordinerings- og inspirationsmøder.

Søgning af penge til missionernes succesfulde udførelse.

Opretning af en fælles social base under aktionen.

Vi holder koordinerings- og inspirationsmøde om projektet d. 21. oktober kl.19. I cafeen i Kunstbygningen.

Venlige hilsner fra kommandobroen alias ProKKs bestyrelse.